Spanien - Tenerife - Santa Cruz

Santa Cruz er hovedbyen på den spanske ø Tenerife med 222.000 indbyggere, og ligger på øens nordøstlige kyst. Santa Cruz fungerer som indgang til Tenerifes fantastiske naturrige med bl.a. vulkanen Teide, Spaniens højeste punkt. Men byen er også i sig selv en attraktiv destination med nem adgang til stranden, flotte gamle bygninger og masser af muligheder for at gå i butikker eller spise på en af de mange fortrinelige restauranter. 

Værd at se
Mount Teide. Øens og Spaniens højeste punkt. En tur til vulkanen og tilbage igen tager nogle timer, men hvis man kan finde tid til det, er det en fantastisk tur, hvor man udover at opleve vulkanen også får en god fornemmelse af øens imponerende landskab. Playa de las Teresitas. En ren og velholdt palmestrand, der for de fleste lokale på nordkysten er det oplagte valg, hvis man vil en tur i bølgerne. Plaza de España og Plaza de Candelaria. Her imellem de to pladser kan man få alle sine behov stillet, hvad angår indkøb.

Klima
Subtropisk klima med små variationer i temperaturen året igennem. De varmeste måneder er juli, august og september, hvor temperaturen ligger mellem 25 og 30 grader, mens de koldeste måneder er december, januar og februar med temperaturer mellem 15 og 20 grader. 

Valuta
Euro (EUR)

 

Klima

Top Krydstogter